|
Slægtsforskning som hobby.
Det er en hobby der nærmest må betegnes som vanedannende og næsten gratis.
Det at lede efter ens gamle aner kan være uhyre interessant og meget spændende, og er man f.eks. heldig at finde oplysninger om en ane der har manglet i ”samlingen” i lang tid, er det ofte helt euforiserende og man nærmest svæver resten af dagen (natten?).
Det kan virkelig anbefales at prøve, hvis man tør!!!
Sådan kommer man i gang.
Med en PC med internetadgang til rådighed, er man godt begyndt. Der findes i dag et utal af oplysninger om ens slægt på forskellige internetsider og databaser, så slægtsforskningen kan allerede begynde her hvis man vil.
Det er vigtigt at finde ud af, hvad man vil med sin slægtsforskning, inden man går i gang. Er det aner (sin forslægt) der skal forskes i, eller er det efterslægten?
Er du i tvivl, så begynd med den vej du har lyst til. Der kan til hver en tid ændres så der forskes den anden vej.
Et godt slægtsforskningsprogram er alfa omega for et godt resultat, men er absolut ikke noget must. Du kan sagtens klare dig med de gode gamle kartotekskort eller bare et hæfte. Resultatet er altid det samme, du får samlet oplysninger om din familie eller slægt, og det er det vigtigste.
Selv foretrækker jeg programmet ”Legacy”, som er nemt at bruge og som også er på dansk, men programmet "Winfamily” kan også bruges, hvis fejlene ellers er blevet rettet og det bør de være i 7.0 udgaven. (har selv brugt Winfamily 6,0 ).
Indhent først oplysninger fra familien.
De første informationer til slægtsforskning samles hurtigst og nemmest ved at henvende sig til de ældste i familien, så tidligt som muligt. Derved er man i stand til at få oplysninger, der ikke kan hentes på et arkiv eller et bibliotek. Desværre kommer de fleste slægtsforskere først i gang når den kilde er borte.
Måske ligger de inde med gamle billeder af aner og slægtsmedlemmer, som kan være vigtige i efterforskningen. Husk at skrive med blyant på bagsiden af billedet (hvis der er givet tilladelse), eller lav en skitse og skriv hvem der er på billedet og evt. hvornår og hvor det er fotograferet.
Med de indsamlede informationer, sætter man sig til sin PC, eller i læsesalen på Rigs- eller landsarkivet (herom senere) og begynder nu at lede i gamle kirkebøger.
Slægtsforskerens hovedregler:
Vær nøjagtig og omhyggelig med de indsamlede informationer.
Intet må skrives uden kildeangivelse (stedet hvorfra informationen er hentet som f.eks. hvilket sogn kirkebogen stammer fra, hvilken side oplysningen står på, datoen for fødslen, hvor/hvornår de blev gift o.s.v.)
Angiv altid personens fulde navn
Steds- og datoangivelse for fødsel, dåb, vielse, død og begravelse.
Stedsangivelse, herunder by og kirkes navn og evt. adresse.
Indhent oplysninger i kirkebøger og folketællingslister.
Mange informationer om de gamle aner og slægtninge kan i dag hentes fra internettet.
F.eks. er ”www.arkivalieronline.dk/Dansk” et godt sted at starte og her findes både kirkebøger og folketællingslister fra de fleste sogne og herreder i Danmark. Man skal dog først oprettes som bruger og have et password, men det er helt gratis og lige til at gå til.
Kirkebøgerne:
Fra 1645 til 1812 blev kirkebøgerne kun ført i ét eksemplar af sognepræsten, indskrevet vilkårligt på hans måde.
I december 1812 blev det bestemt, at kirkebøgerne fra 1814 og fremover skulle føres i to eksemplarer, en hovedministerialbog ført af præsten og en kontraministerialbog ført af degnen. De to bøger skulle afkonfereres efter bestemte regler og måtte ikke en nat over være under samme tag.
Det blev samtidig bestemt at kirkebøgerne skulle være ens, med fast inddeling i afsnit, så fødte mandkøn havde sit eget afsnit, fødte kvindekøn sit eget, konfirmerede, viede, døde og begravede også sine egne afsnit. Dette gør det meget nemmere for en slægtsforsker at finde rundt i bøgerne.
Det er ikke altid lige let at læse de gamle skrifter i kirkebøgerne, men med lidt øvelse lykkes det ofte. Herunder ses hvordan skrifterne kan se ud.
Gammel gotisk håndskrift.
Nygotisk håndskrift
Ovenstående eksemplarer kan hentes fra Landsarkivets hjemmeside i stort format.
Her slutter foreløbig det første kapitel om slægtsforskning, men fortsættelse følger senere.
Per.
| 
